Hempel

Takket være vores omfattende program af gennemprøvede malinger og vores tekniske service kan Hempel hjælpe med at nedbringe udgifterne til brændstof, forlænge vedligeholdelsesintervallerne og reducere dokningsudgifterne.

Som global leverandør af malinger til sektorerne marine, industri og dekorativ tilbyder vi både produkter af høj kvalitet og pålidelig teknisk rådgivning og vejledning vedr. påføring. Uanset om behovet er maling til nybygning, dokninger eller vedligeholdelse ombord, så bidrager vores produkter til at holde dit fartøj i førsteklasses stand længere – fra skroget under vandlinjen til last- og ballasttanke.

Vores team af 600+ FROSIO/NACE-certificerede malingsrådgivere på skibsværfter over hele kloden sikrer, at du får den bedst mulige løsning og samtidig kan holde påføringsomkostningerne og tiden i dokken på et absolut minimum.

Hempel har leveret skibsmaling siden 1915. I dag er Hempel-navnet synonymt med pålidelig teknologi, kyndig teknisk service og troværdighed.

Vi lancerede verdens første antifouling bundmaling til skibsskrog i 1917. Og vi er stadig verdensførende inden for antifouling og teknologi til beskyttelse mod begroning, ligesom vi har en omfattende liste med referencefartøjer over hele verden.

Læs mere om Hempel her.