FLEX-FEB er en startup virksomhed, der er etableret primo 2020 for at udvikle, designe og bygge verdens første fleksible miljøpram.
Prammen er multifunktionel og kan anvendes både til opsamling af olieudslip på havet og til opsamling af andet overflademateriale som eksempelvis tang/ålegræs og plasticaffald. Den er særegen, fordi dybgangen ikke øges, når den lastes, hvilket gør den særlig anvendelig på lavt vand, hvor der er store udfordringer både med tang og bekæmpelse af olieforurening.
Prammen kan anvendes som funktionsudstyr for en række forskellige skibe og fartøjer, så der ikke er behov for at anvende dyre specialskibe. Den er konceptuelt understøttet af en udviklet beredskabsmodel – Den funktionelle beredskabsmodel.
Miljøstyrelsen har under MUDP-programmet bevilget støtte til projektet, som blev sat i værk 1. januar 2021. Støtten omfattede udvikling, design og bygning af en mindre, fuld funktionel testplatform. Projektet blev gennemført i samarbejde med Søby Værft.
Læs mere om FLEX-FEB her.