Boss Ladies udfordrer forældede kønsstereotyper ved at udvikle og styrke de kvindelige talenter i de tekniske og maritime fag. Projektet er med til at skabe fællesskab og sammenhold blandt kvinder og inspirere den enkelte til at bryde normen. Følg Boss Ladies på Instagram @bossladiesdk.
Engineer the Future spreder viden om ingeniørfaget og og giver unge indsigt i den teknologiske udvikling. Sammen med kampagnen besøger vi blandt andet skoler og gymnasier, hvor eleverne møder rollemodeller og løser ingeniørfaglige opgaver. Følg Engineer the Future på Instagram @engineerthefuturedk.
Generalist er sat i verden med henblik på at udbrede kendskabet til maskinmestrenes vigtige rolle inden for blandt andet grøn omstilling i industrien. Kampagnen sætter fokus på vigtigheden af maskinmesterfaget og de mange uddannelses- og karrieremuligheder indenfor maskinmesterprofessionen.