De spørgsmål får deltagerne svar på under de maritime Innovation Camps, som er et flerårigt samarbejde mellem en række maritime virksomheder, flere erhvervsuddannelser og en række folkeskoler, hvis elever kommer på besøg.
På de maritime Innovation Camps samarbejder eleverne på tværs af uddannelser og faggrupper om at skabe den mest innovative løsning ud fra en virkelig case fra en maritim virksomhed. Deltagerne bliver udfordret på deres faglighed, kreativitet og samarbejdsevner.
Den maritime industri er en af de mest innovative af alle industrier i Danmark. Det er det, der gør industrien konkurrencedygtig på verdensplan indenfor den grønne omstilling, fx ved at finde innovative løsninger på, hvordan man kan energioptimere et stort skib.
Campen afvikles over to koncentrerede dage. Den sidste dag på campen kulminerer med, at holdene skal pitche deres innovative løsninger over for fagpersoner. Derefter bliver der kåret en vinder af den mest innovative løsning på casen, som får overrakt en præmie.
Undervejs kommer omkring 150 grundskoleelever og overværer campen for at få indsigt i de forskellige fag, og måske blive inspireret til at tage en relevant erhvervsuddannelse og senere vælge den maritime industri.
De maritime Innovation Camps bidrager til at skabe faglig stolthed omkring de erhvervsuddannelser, der fører til en karriere i den maritime industri. Derudover har campen til formål at sætte fokus på de mange muligheder, der findes indenfor den maritime branche. Samtidig får deltagernes et indblik i, hvor innovativ og spændende arbejdet i den maritime industri er samt hvor stort fokus og behov der er for bæredygtige løsninger.