Bådebygger

Brug din håndværksmæssige snilde til at bygge og reparere både og skibe.

Om uddannelsen

Bådebygger er en specialisering under uddannelsen Maritime Håndværksfag, hvor du lærer at bygge skibe efter tegninger og også selv at lave tegninger og beregninger. På uddannelsen lærer du desuden om materialer og metoder til fremstilling, vedligeholdelse og reparation af skibe.

UNord i Helsingør er det eneste sted i Danmark, der tilbyder uddannelsen, og i de kommende år bliver der skabt et nyt, topmoderne uddannelsescenter. Bådebyggeruddannelsen er internationalt anerkendt og søges også af elever fra andre lande. Størstedelen af eleverne har derfor brug for bolig, mens de er under uddannelse og kan her vælge at bo på det nye skolehjem midt i Helsingør, hvilket bidrager til et stærkt fællesskab på uddannelsen.

Hvad laver en bådebygger?

Til dagligt bygger du skibe og arbejder med forskellige typer materialer, fx træ, glasfiber plast, stål og aluminium. Du kan også vælge at blive selvstændig.

Som bådebygger vil din fremtidige arbejdsplads typisk være forskellige værfter, der bygger og reparerer mange forskellige former for skibe. Du kan læse mere om de forskellige værfter her.

Se videoen nedenfor, hvor Mathias viser og fortæller om jobbet som bådebygger.

Mød Mathias, der er viser sit arbejde som bådebygger.

“Jeg vil sgu egentlig meget hellere bygge de her konstruktioner, jeg er så fascineret af.”

Relevante links