Om Maritime Future

Danske Maritime er brancheorganisation for over 160 danske virksomheder, der blandt andet designer, producerer, servicerer og leverer udstyr til skibe. Den maritime industri i Danmark beskæftiger ca. 40.000 mennesker over hele landet.

Danske Maritime fungerer som et politisk talerør for virksomhederne og arbejder for at sikre gode vilkår for branchen. Vi følger branchens udvikling, som i høj grad omhandler innovation og teknologisk udvikling af maritime løsninger, der skaber fremtidens bæredygtige og klimavenlige skibe. Derudover arbejder vi på at synliggøre de mange karriere- og uddannelsesmuligheder, der findes i branchen.

Vi har skabt Maritime Future til dig, som vil vide mere om mulighederne for en fremtid i den maritime industri. Måske står du over for at skulle vælge uddannelse, eller måske er du elev eller studerende på en af den mange uddannelser, som kan lede til en karriere i vores spændende branche.

Her på siden kan du få et overblik over, hvad den maritime industri består af, og du kan få et indblik i de mange muligheder, branchen byder på. Du kan også få mere at vide om relevante uddannelser og om de virksomheder, som tilsammen udgør et af Danmarks største og vigtigste eksporterhverv.

Vi er en branche i vækst, og hvis du er interesseret i en spændende og bæredygtig fremtid, hvor du er med til at skabe løsninger til fremtidens globale søfart, synes vi, du skal kigge i vores retning. For hos os får du ikke bare et spændende job; du får en fremtid, hvor du gør en forskel - og der er gode muligheder for at se verden som en del af din Maritime Future.

MaritimeFuture.dk er støttet af Den Danske Maritime Fond.

Kontakt

Har du spørgsmål til Maritime Future?

Kontakt os på mail.

Følg Maritime Future