G&O Maritime Group

Hvad laver vi?

G&O Maritime Group er et konglomerat, som blev etableret da Gertsen & Olufsen opkøbte ATLAS Incinerators i 2014. Siden da er også Pres-Vac Engineering, Heco International og senest Hans Jensen Lubricators blevet en del af gruppen. Alle virksomheder har en lang historie og leverer produkter til førende virksomheder i den maritime industri verden over.

Vi udvikler, producerer og leverer produkter inden for tre kategorier:

Fremdrift: Inkluderer vibrationskompensatorer, stempelstangspakdåser og smøringssystemer til motorer. Vi samarbejder med motorbyggere og redere for løbende at optimere motorernes funktion og tage del i de vigtige opgaver det er at muliggøre en grøn omstilling i branchen, gennem bl.a. nye typer brændstof.

Tankstyring: Inkluderer tryk-vakuumventiler, som beskytter tankskibe mod overtryk eller vakuum. Samtidig beskytter ventilerne mod risiko i tilfælde af brand og de minimerer udslip fra lasten.

Spildevand og affald: Tilbyder affaldsincineratorer og biologiske spildevandsanlæg til skibe, offshoreinstallationer og landinstallationer i særlige yderområder. Produkterne sikrer, at spildevand er behandlet biologisk inden det udledes i havet og at affald forbrændes ved høje temperaturer for at minimere SOx- og NOx-udslip.

G&O Maritime Group har samlet omkring 290 medarbejdere. Vores hovedkontor ligger i Allerød. Derudover har vi kontorer og produktion i Vordingborg, Hedensted og Hadsund samt Singapore og Kina.

Hvilke typer medarbejdere gør vi typisk brug af?

  • Tekniske designere

  • Ingeniører

  • Skibsingeniører

  • Maskinmestre

  • Mekanikere

  • Serviceteknikere

Læs mere om G&O Maritime Group her.