Vi søger 1 frisk EL-lærling til vores elektromekaniske værksted med ansættelse snarest muligt og med arbejdsplads i Frederikshavn.
Er du nysgerrig, og har du lyst til at arbejde med elmotorer og generatorer i en spændende international maritim el-virksomhed i vækst - så er det hos os, du skal søge din læreplads.
Scanel International A/S er beliggende i Frederikshavn, og markedsledende inden for levering af integrerede tekniske systemer, komponenter og serviceydelser til Marine, Offshore, Vind, og Industri. Scanel er kendt på det globale marked for høj troværdighed, hurtig respons, pålidelige løsninger, og for kompetente medarbejdere.
Bliv en del af Scanel International A/S
Hos Scanel er lærlinge en investering i fremtiden, og der vil derfor være stor fokus på dig.
Vi har i dag 27 dygtige lærlinge, som er i gang med et uddannelsesforløb som elektriker. Heraf 2 på vores elektromekaniske værksted.
Under din læretid, vil du få indgående kendskab og kompetencer inden for bl.a.:
· Afbalancering af roterende emner – store og små
· Laseropretningsudstyr, AC/DC måleinstrumenter, viklingsanalyseinstrumenter
· Generatoranlæg og motorinstallationer
· Automation og styring
Du vil primært indgå i et team af 11 dygtige kolleger på elektroværkstedet, der udfører reparation og service på værkstedet eller direkte hos kunden. Du vil samtidig blive en del af vores interne lærlingerotation, hvor du får mulighed for indgående kendskab til vores andre afdelinger og faggrupper.
Der venter dig en spændende og udfordrende læretid med gode fremtidsmuligheder i et maritimt miljø.
Uddannelsesforløb
Et lærlingeforløb hos Scanel International A/S forudsætter følgende modulvalg i elektrikeruddannelsen:
· Automatiske anlæg på maskiner – modulniveau 1
· Elinstallationer på skibe og offshore 1 – modulniveau 1
· Styring og regulering af automatiske anlæg – modulniveau 2
· Elinstallationer på skibe og offshore 2 – modulniveau 2
· Teknisk entreprise- og projektstyring – modulniveau 3
Vi tegner kontrakt for hele din læretid, så du kan koncentrere dig om at blive en dygtig tekniker.
Forventninger til dig
· Du har bestået grundforløb 2 ved ansættelsen
· Du har gåpåmod, engagement og har lyst til at lære nye ting
· Du tager ansvar for dit arbejde og handlinger
· Du er mødestabil
· Du er imødekommende, hjælpsom, og med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
· Du har hænderne skruet rigtigt på, og kan lide at skrue i mekanik
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende læreplads med gode fremtidsmuligheder i et velrenommeret firma med mere end 30 års erfaring inden for den maritime branche. Vi har en uformel omgangstone, og du vil møde engagerede og fagligt kompetente kolleger i alle afdelinger. Herudover vil der være gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
Interesseret?
Synes du ovenstående lyder spændende, så skynd dig af sende din ansøgning og CV til job@scanel.dk. – mrk. Elektrikerlærling Elektro i emnefeltet i mailen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mads T. Andersen på tlf.: 2222 5314.
Du opfordres til at søge hurtigst muligt, da vi indkalder løbende til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om Scanel International A/S på www.scanel.dk