Jobbeskrivelse:
Vi søger en passioneret og motiveret økonomielev til vores økonomiafdeling i Middelfart, hvor du bliver en del af vores dynamiske arbejdsfællesskab i en international virksomhed med tre udenlandske kontorer og en flåde, der sejler over det meste af verden.
Vi tilbyder en toårig uddannelse i et attraktivt arbejdsmiljø, hvor fleksibilitet, samarbejde og dedikation er forudsætninger for vores succes. Som økonomielev kommer du til at beskæftige dig med et bredt spekter af både økonomi- og regnskabsfunktioner.
Krav til ansøger:
Du sætter en ære i, at arbejdet er udført korrekt, med øje for detaljerne. Du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os. Du har afsluttet en adgangsgivende grunduddannelse som fx EUX, HHX eller anden gymnasial uddannelse.
Du har en grundlæggende interesse og flair for regnskab og økonomi
Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og følge dine opgaver til dørs
Du er pålidelig, ansvarsbevidst og positiv
Du kan lide at bevæge dig rundt i it-systemer
Du kan lide at samarbejde med andre
Du taler og skriver flydende dansk samt engelsk
Om virksomheden
UNI-TANKERS er et dansk rederi grundlagt i 1995. Virksomheden er baseret i Middelfart og driver en samlet flåde på ca. 40 moderne olie- og kemikalietankskibe. Uni-Tankers leverer transport- og fragttjenester og -løsninger til olieselskaber samt større kemiske producenter, redere, investorer, mæglere og partnere verden over.
Uni-Tankers har i alt 77 medarbejdere placeret på kontorer i Danmark, Tyrkiet, Frankrig og USA samt ca. 450 søfolk ansat i egen flåde.
Læs mere om UNI-Tankers her.